I Danmark har vi stolte sejlsportstraditioner, som går generationer tilbage. En del af grundene til dette skal nok findes i det faktum, at Danmark er et lille land, som er omringet af vand til alle sider. Mulighederne for at sejle har derfor altid været ideelle i Danmark, som har en helt imponerende lang kystlinje, som giver utroligt gode muligheder for at dyrke sejlsport. Faktisk er Danmarks kystlinje over 7300 kilometer lang. Og dette er selvfølgelig også medvirkende til, at sejlsporten både er og historisk set har været ufatteligt populær i Danmark.

Sejlsporten, som vi kender den i dag, tog rigtig fart i Danmark i begyndelsen af det forrige århundrede, hvor vi også vandt vores første medalje i sejlsport ved de Olympiske Lege. OL blev afholdt i Sveriges hovedstad Stockholm dette år, og holdet som tog det ædle metal med hjem til lille Dannevang bestod af H. Meulengracht Madsen, Steen Herschend og Svend Thomsen. De vandt sølv med deres 6 meters som hed Nurdug. Guldet gik den gang til Frankrig, som slog danskerne i finalen.

Siden den spæde start i 1912 er sejlsporten faktisk den sportsgren, som har været med til at indkassere flest medaljer til Danmark ved de Olympiske Lege. Hele 30 medaljer af forskellig karat er det blevet til, siden den første kom i hus ved Legene i Stockholm. Dette er også et solidt vidnesbyrd om, hvor stærkt forankret minigraver sejlsporten er i Danmark og den danske bevidsthed.

Danmark vandt sin første guldmedalje i sejlsport ved de Olympiske Lege i 1948. Dengang fandt Legene sted i London. Her lykkedes det sejleren Paul Elvstrøm at høste en guldmedalje i Firefly. Denne bedrift bliver ikke mindre imponerende af det faktum, at Paul Elvstrøm op til de Olympiske Lege var i lære som murer, og derfor kun havde mulighed for at tage fri i fjorten dage for at træne op til konkurrencerne. Det er nok tvivlsomt om en sådan optakt havde kunnet lade sig gøre i dag, men det siger en hel del om den særlige karakter som mange dygtige sejlere er gjort af.

Sejlsporten i Danmark er i dag styret af Dansk Sejlunion. Gennem Dansk Sejlunion er det muligt for både unge og ældre mennesker at lære kunsten at sejle. Unionen arrangerer hvert år forskellige camps indenfor de respektive sejlsportsdiscipliner. Der er cirka 130 sejlsportsklubber i Danmark under Dansk Sejlunion, som tilbyder undervisning i forskellige former for sejlsport. Derudover er der omkring 50 klubber, som tilbyder undervisning i windsurfing. Klubberne under Dansk Sejlunion ligger spredt over hele landet, og den enkleste og nemmeste måde at komme i gang med at sejle på er sådan set bare at kontakte den klub som ligger tættest på din bopæl. Sejlsport er sundt for både krop og sjæl, og i sejlklubberne formes venskaber som kan holde livet ud.